Podcasts

Her kan du lytte til seriens episoder

 

Bonusepisode: Amagernummerpladens storhed og fald – en ode til et lokalklenodie

Amagernummerpladen, Amagerstemplet, røvgeviret, the tramp/slut stamp – kær tatovering har mange navne, men også en forunderlig kulturhistorie. I dette sommerafsnit af podcasten, kan du høre om lændetatoveringens storhed, fald og mulige comeback. Mød tatovøren, Tim, der har lavet over 1000 lændetatoveringer, kunstneren Peter Carlsen, der netop nu er ved at forevige lokalklenodiet i et stort maleri og Louise, der i år kan fejre 20 års jubilæum for sin tatovering.

 

Episode 5: Rigtig Ama’r

Amagerkanerne er en flok solariebrune typer med kamphunde og lændetatoveringer, der aldrig krydser broerne. Ja, fordomme er der mange af, men hvad vil det egentlig sige, at noget eller nogen er “rigtig Ama’r”? Det kan du høre en række bud på i sidste afsnit af podcastserien, hvor du også kan kan opleve den særlige blanding af stolthed, selvironi, vind og skrålen, der findes til Fremad Amagers hjemmebanekampe.

 

Episode 4: West Side Story – del 2 Lys for enden af sølvtunnelen

“Solen finder sjældent vej ind i Planen”, skrev Morten Pape om sin barndommens boligkvarter, Urban Planen. I det nye afsnit af podcasten, har jeg alligevel ledt efter den: I containerkontoret, hvor fremtidens planer udtænkes, til træning med det lokale zumbahold, på legepladsen med kvarterets børn og i en have, hvor tiden står stille.

 

Episode 3: West Side Story – del 1 På sporet af liv

Kom med vestpå – helt ind i fremtiden. I det nye afsnit af podcastserien, Amagerstemplet, kan du finde ud af, hvad der rører sig, ude hvor metroen vender, og det nye og gamle Amager mødes. Kom med på besøg i det, der engang var Danmarks dyreste golfklub, med veninderne i Fields og ind i kolonihavesamleren, Prebens, magiske stue…

 

Episode 2: En ukendt kunstperle

Heerup, Scherfig og Husk mit navn er der. Anker Jørgensen og Kim Larsen kom der også engang. Nu kan du komme med en tur på Amagers ukendte og upolerede kunstperle og opleve lidt af den stemning, der gemmen 90 år har forandret hundredevis af menneskers liv.

 

Episode 1: Spøgelser på loftet

Knirkende lyde, et internet, der går på mærkelige tidspunkter og et rygte om bårer, menneskeknogler og spøgelser på loftet. I min podcastserie, Amagerstemplets, første afsnit kan du blive klogere på spøgelseshistorierne fra Højdevangens skole.

Teaser