Indblik

Hvad er rigtig Ama’r?

Det er rigtig Ama’r!”. Den sætning har jeg hørt mange gange, og jeg tror egentlig, jeg også forstår, hvad det betyder. Det er dog bare noget, vi sjældent sætter ord på. Og så vidt, jeg har researchet mig frem til, er det heller ikke noget, der nogensinde er blevet sat tal på. Vi har med andre ord meget lidt viden om, hvad det vil sige, at nogen eller noget er ”rigtig Ama’r”.

Det har været hele formålet med podcastserien, Amagerstemplet, at blive lidt klogere på, hvad der er ”rigtig Ama’r”. Derfor har jeg igennem de sidste fem måneder talt med mennesker, der ved noget om Amager – mennesker, der har fortællinger om stederne herude og holdninger til livet på Amager i 2018.

For lidt siden udarbejdede jeg desuden en mindre undersøgelse om, hvad folk forbinder med øen. Den kan du høre om i sidste afsnit af podcastserien, og her kan du også læse mere om resultaterne. Og hvis du har været en af de 202 personer, der har svaret, skal du have mange tak for indsatsen.

Det skal dog lige siges, at undersøgelsen ikke er foretaget blandt et repræsentativ udsnit af amagerkanerne, og derfor må resultaterne tages med et gran salt. De kan ses som et lille indblik i forholdet til Amager – og meget gerne som inspiration til en mere dybdegående undersøgelse.

 

Falske negle, solarier og kamphunde

Fordomme om Amager er der mange af. Faktisk har over 90% af dem, der bor på Amager, oplevet at møde fordomme om øen. Mange skriver, at de er trætte af at høre Amager omtalt som ”lorteøen”, og på forestillingerne om, at alt Københavns kloakvand løber herud.

Derudover skriver flere, at de møder fordomme om amagerkanerne som en flok pumpede solariefarvede slagsbrødre med kamphunde, falske negle og tatoveringer, der helst ikke bevæger sig over broerne. Og her får du et par af de fordomme, amagerkanerne har lagt øre til:

Amager er en landsby for bønder, der kun laver ballade”

”Amagerkanerne kommer ikke længere end til Flyvergrillen eller Christmas Møllers Plads”

”Alle kender hinanden”

At kun rockere og platugler bor på Amager

Amagertøsen har Buffalo støvler, Addidas sweats og amagernummerplade tattoo. Amagerdrengen er en kriminel, arbejdsløs, hvidt pulvertagende aggressiv type (folk, der har boet her hele livet ved, at det ikke er rigtigt, men at de selvfølgelig findes 😉 )”

For det er vist ikke det hele, vi kan løbe fra.

 

Det bedste er naturen og sammenholdet

På trods af fordommene er amagerkanerne, der har svaret på min undersøgelse, generelt meget tilfredse med at bo på Amager. De fleste, der har svaret på undersøgelsen, har boet her mere end 10 år, og 62% af dem, der svarede, at de bor på Amager, er også vokset op herude.

Det, der især fremhæves som det bedste ved Amager, er naturen, mangfoldigheden og sammenholdet. Det skrives bl.a.:

Hvis man kører 15 i én retning er man på landet, hvis man kører 15 i en anden retning er man midt i byen

At man altid møder nogen, man kender, og at skoven og stranden er lige i nærheden

Der er plads til alle – de skæve eksistenser og de fine

Her er så sammensat og uspoleret på en meget charmerende måde”

 

Og min personlige favorit blandt svarene på, hvad det bedste ved Amager er:

Det bedste ved Amager er, at det er tæt på Amager

 

Er vi ved at miste mangfoldigheden?

Det er da også naturen og mangfoldigheden, dem der har svaret på undersøgelsen, er mest bekymret for at miste. Det fremgår af de svar, der bliver givet, når der svares på, hvad det værste ved Amager er. Rigtig mange fremhæver, at byudviklingen bekymrer dem, fordi de nye boliger, der bygges, hovedsagligt er af den mere luksuriøse slags. Der skrives bl.a. at det værste ved Amager er:

At mangfoldigheden er ved at blive kvalt af store, arkitekttegnede byggerier, der tvinger folk med lavere løn til at flytte. Alt det skæve forsvinder, og Amager mister derved rigtig meget af sin identitet.”

”Højhusene på stranden og Bryggen og andre steder, hvor der bygges vildt tæt”

”Alt for meget trafik, støj, skrald og forurening”

 

Og så er der en, der skriver:

”Det værste ved Amager er, at det måske snart ikke længere er Amager”.

  

… Så hvad er rigtig Ama´r?

Ud af undersøgelsens mange valgmuligheder, blev de fem ord, flest forbinder mest med Amager: Natur, mangfoldighed, afslappethed, kolonihaver og sammenhold. Derudover forbinder mange Amager med deres personlige relationer, og beskriver Amager med følelsesladede ord. Her kommer et par af de svar, jeg fik på spørgsmålet om, hvad der er ”rigtig Ama’r”:

”Amager er originalernes ø”

”Rigtig Amager er ikke snobbet – men det modsatte”

”Støder ofte på spørgsmålet om, hvornår man er rigtig amagerkaner. Det er ikke noget, andre kan svare på. Det er noget, man er i hjertet.”

”Jeg elsker at bo her, og jeg elsker at se mine børn vokse op her. Vi har alle muligheder, vi kan drage ud i verden og komme hjem til den lysegrønne ø. Jeg har selv valgt Amager, og jeg føler at ønskeøen også har valgt mig – og taget imod mig med åbne arme.”

For mig er Amager bare hjem.”

I podcastens sidste episode, kan du komme mere i dybden med nogle af undersøgelsens fokuspunkter. Du kan høre hvilke fordomme, Klaus Rifbjerg mødte om Amager og et interview med Ole, der har boet hele sit 78-årige liv i samme lejlighedskompleks. Du kan også komme med Peter en tur ned ad Strandlodsvej, der skiller det gamle og nye Amager, og så kan du opleve Amagerstoltheden og selvironien i Sundby Idrætspark, da Fremad Amager spillede hjemmebanekamp mod Skive ( – og vandt!).

 

Visioner i Vest

Det nye afsnit af Amagerstemplet er første del af det, jeg kalder West Side Story; to afsnit, der er dedikeret til metrostrækningen fra Vestamager til Islands Brygge – og alle de forandringer, der præger området.

Området er nemlig i rivende udvikling. I løbet af de sidste ti år, er der skudt flere kæmpestore bygninger op på den vestamagerkanske prærie. Samtidig er beboersammensætningen i forandring. Personer, der måske aldrig har sat sine ben på øen, spiller pludselig golf eller slår sig ned i de gamle haveforeninger ”ude hvor metroen vender”.

Første afsnit handler om Ørestaden, der siden det blev besluttet, at den skulle opføres, er blevet kritiseret for at være dyr, tom og mangle sjæl. I afsnittet har jeg afklædt mig fordomme, iført mig windbreaker og taget en tur med metroen. Du kommer med ud i det, der engang var Danmarks dyreste golfklub, en tur i Fields med veninderne og ind i Prebens magiske stue.

Preben er typen, der ser potentiale i det, andre kasserer. Han finder ting og sager i containere, reparerer eller bygger nyt af delene. På billedet herunder er en af de biler, han har bygget ud af gamle rulleskøjter og udsmidt lego og en elefant bygget af møtrikker og skruer.

 

 

Du kan høre, hvad jeg har fået ud af en visit i den nye bydel – og hvad jeg mener, bydelen har lært og kan lære af det gamle Amager her.

 

Der er noget mystisk ved den gamle skole…

 

Knirkende lyde, et internet, der går på mærkelige tidspunkter og et rygte om bårer, menneskeknogler og svastika på loftet. Nej, alt er ikke helt almindeligt på Højdevangens skole, hvis man spørger eleverne – og det er netop, hvad jeg har gjort i podcastserien, Amagerstemplets, første afsnit.

Jeg var selv elev på Højdevangens skole, da jeg stødte på rygterne om loftlokalerne for første gang – og de har ikke sluppet mig siden. Men da det både er blevet sværere (og også lidt værre) at tro på spøgelseshistorier som voksen, besluttede jeg mig for at undersøge, hvor de historier kommer fra – og hvad der egentlig er deroppe.

Med hjælp fra skolens nuværende og tidligere elever, to skolebetjente, en lærer, en lokalhistoriker og en ekspert i spøgelseshistorier, har det, jeg ellers havde forsøgt afskrevet som en livlig barnefantasi, vist sig at være noget, der på mange måder er større.

Første afsnit af serien, hvor du altså kan finde ud af, hvordan spøgelseshistorien udvikler sig, bliver tilgængeligt d. 31.1 og kan findes her, på itunes eller der, hvor du normalt downloader dine podcasts. I mellemtiden kan du følge serien på Instagram.